Udskriv siden

Vedtægter

§1.
Klubbens navn er Odense Fægte klub af 1970 (OFK). Klubbens hjemsted er Odense.

§2.
Klubbens formål er at udøve fægtesporten og udbrede kendskabet til denne sport, samt under foreningsarbejdet, at give børn og unge under 25 år mulighed for virksomt og kammeratligt samvær med jævnaldrende i deres fritid.

§3.
Klubben er medlem af Dansk Fægte-Forbund (DFF) og SIKO (Samvirkende Idræts Klubber i Odense)
og underlagt DFF´s og DIF´s regler og retningslinier.

§4.
Som A-medlemmer (aktive) kan optages alle amatører, der vedkender sig klubbens formål og virke.
Som B-medlemmer (passive) kan optages alle , som har interesse i klubben, men son ikke ønsker at deltage aktivt som fægter. B-medlemmer (passive) betaler et kontingent, som fastsættes af bestyrelsen p.t. 100,00 kr. pr. år.
Som æresmedlem kan udnævnes ethvert medlem af klubben, som efter bestyrelsens mening har ydet en særlig indsats for klubbens virke. Som æresmedlem er man kontingentfri, og har ingen stemmeret på generalforsamlingen.
Klubben skal have en registreret medlemskreds.
A-medlemmer optages først som betalende medlemmer efter den første hele måneds deltagelse i træningen. Der udfyldes en indmeldelsesblanket. Sammen med første kontingent, betales et indmeldelsesgebyr, som fastsættes af klubbens bestyrelse, dog højest 1 måneds kontingent.
Udmeldelse skal ske skriftligt, og manglende kontingent vil blive opkrævet indtil udmeldelses dato.
Udmeldelsesfristen er 1 måned. Ved mere en 2 måneders restance vil medlemmet automatisk blive slettet.

§5.
Foreningens kontingent fastsættes af bestyrelsen.

§6.
Klubbens højeste myndighed er generalforsamlingen, der afholdes hvert år i januar kvartal. Indkaldelse sker med 3 ugers varsel ved opslag på salen, eller udsendelse pr. post eller mail, eller ved offentliggørelse på klubbens hjemmeside. Dagsorden bekendtgøres ved opslag, senest 8 dage før generalforsamlingen afholdes. Stemmeret har alle aktive medlemmer, der har betalt forfalden kontingent. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen afholdes.

§7.
Dagsordenen for den ordinære generalforsamling, skal som minimum indeholde følgende punkter:
Valg af dirigent.
Formanden aflægger beretning.
Kasseren aflægger regnskab og forelægger næste års budget.
Godkendelse af regnskab.
Godkendelse af budget.
Behandling af indkomne forslag.
Valg af formand på lige årstal.
Valg af kasserer på ulige årstal.
Valg af menige bestyrelsesmedlemmer.
Valg af bestyrelses suppleanter.
Valg af revisor(er) og revisorsuppleant.
Evt.

§8.
Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen, eller når mindst 1/3 af medlemmerne skriftligt stiller krav herom. Tidsfrister som ved ordinær generalforsamling.

§9.
Bestyrelsen ar klubbens daglige ledelse og repræsenterer klubben i alle forhold.
Bestyrelsen består af:
Formand, der vælges på lige årstal;
Kasserer, der vælges på ulige årstal;
3 menige bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant, der vælges for 1 år af gangen.
Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal være myndige.
Bestyrelsen vælger selv næstformand og sekretær, og fastsætter selv sin forretningsorden, hvoraf det fremgår, at bestyrelsen kun er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens medlemmer er til stede.
Formanden leder bestyrelsesforhandlingerne, i tilfælde af forfald overtager næstformanden hvervet.
Bestyrelsen træffer sine afgørelser ved simpelt flertal. Ved stemmelighed tæller formandesn stemme for 2.
Klubben tegnes af formanden, men ved økonomiske dispositioner tegnes klubben af formand eller kasser. Ingen enkeltperson kan forpligte klubben økonomisk, uden at vedkommende stilles personligt til ansvar herfor.
Formanden skal drage omsorg for, at der føres protokol over bestyrelsens forhandlinger, og at disse offentliggøres ved opslag på salen, samt at bestyrelsen mødes mindst en gang i kvartalet.
Kasseren skal drage omsorg for, at bestyrelsen minimum en gang i kvartalet orienteres om regnskab til dato og budget for næste kvartal.
Alle medlemmer skal have indflydelse på valget af bestyrelsen.

§10.
Klubbens regnskabsår er kalenderåret. Revisorpåtegnet regnskab bekendtgøres senest 8 dage før generalforsamlingen, og forelægges generalforsamlingen til godkendelse.

§11.
På den ordinære generalforsamling vælges hvert år 1 eventuelt 2 kritiske revisorer, samt 1 revisorsuppleant. Revisor har til enhver tid adgang til klubbens regnskab og skal inden generalforsamlingen gennemgå og påtegne regnskabet.

§12.
Vedtægtsændringer kan ske på enhver generalforsamling, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget

§13.
Opløsning af klubben kan kun besluttes ved to på hinanden følgende, med 14 dages varsel indkaldte generalforsamlinger, med ¾ flertal for opløsning.
Eventuelle midler ved opløsning af klubben, skal gå til foreninger eller sammenslutninger, der udfører børne- og ungdomsarbejde i Odense kommune, eller efter generalforsamlingens bestemmelse foreninger eller sammenslutninger der har dette til formål.

§14.
Ethvert medlem, der benytter sig af klubbens udstyr, skal betale månedlig leje herfor, som fastsættes af bestyrelsen. Ethvert medlem, der forsætligt eller ved skødesløs omgang forvolder skade på klubbens udstyr, vil være økonomisk ansvarlig, efter de af bestyrelsen fastsatte regler.
Ethvert medlem fægte på EGET ANSVAR.
En fægter der ikke overholder de af bestyrelsen givne sikkerhedsbestemmelser, kan efter gentagne påbud udelukkes fra våbentræning eller ekskluderes af klubben.

§15.
Bestyrelsen skal aktivt bekæmpe brug af doping blandt medlemmerne.
Brug af doping vil uden varsel medføre eksklusion af klubben.
Ved evt. dopingkontrol kan ingen medlemmer nægte at lade sig teste.
Bestyrelsen kan foranledinge dopingtest på enhver af klubbens medlemmer.
Enhver som beskæftiger sig direkte med træning af medlemmer under 15 år skal aflevere oplysninger til brug ved indhentning af børenattest hos Rigspolitichefens afd. D.

Således vedtaget på generalforsamlingen d. 1 april 2007
Dirigent: Kirsten Møller
Formand: Thomas Kaa